Book

Om hotel skt. Annæ

et opgraderet firestjernet boutique hotel i København

Vores hotel har været igennem mange forandringer og fremstår nu som et opgraderet firestjernet boutique hotel i København.

Det er vi stolte af og glæder os til at vise dig. Vi har forsøgt at bevare sjælen i bygningerne, i kombination med et hotel i høj kvalitet og design.

Vi har trukket elementer fra København indenfor, så de omgivelser du træder ind i, giver dig følelsen af de københavnske baggårde – fulde af liv og hyggelig stemning.

HOTEL SKT. ANNÆS HISTORIE

  • 1700

    København tager form

    Sankt Annæ Plads blev officielt anlagt i 1700-tallet, da Frederiksstaden med Amalienborg i centrum blev bygget. Før dette var det kun en smal gade, hvor der langs med gaden løb en kanal kaldet Sankt Annæ Grav. Denne blev fyldt op og blev til den brede plads, som findes i dag. Gadens navn stammer tilbage fra middelalderen. Her lå der nord for nutidens plads, et kapel viet til Jomfru Marias mor, Sankt Anna.

  • 1851

    Kodeordet er Neptun

    I 1851 åbnede Fru Svendsen Hotel Neptun, men uden de nødvendige tilladelser. Derfor var driften af hotellet ulovlig og hendes primære gæster var smuglere, andre småkriminelle og lovløse. Fru Svendsen havde sågar pålagt et kodeord og i mange år skulle man sige “neptun”, for at blive lukket ind på hotellet.

  • 1864

    Vilhelm Hammershøi

    Den danske maler og københavner Vilhelm Hammershøi bliver født (1864-1916), og han bliver internationalt kendt for sin farveskala, hvor sort, hvid og brune toner dominerer. Hammershøi havde en anderledes stilart for hans tid, og selvom den var omdiskuteret, var han anerkendt verden over. Han havde en særlig tilknytning til hans fødeby København. Byen, dens bygninger, lejligheder og omgivelser var ofte motiv for hans stemningsfulde værker. Det er denne stemning, som vi sammen med designerne har forsøgt at genskabe i hotellets indretning og atmosfære.

  • 1940

    Aviser fra anden verdenskrig

    Den fulde historie kendes ikke, men disse aviser blev fundet under gulvbrædderne i forbindelse med nyeste renovering af hotellet. De er fra tiden under Anden Verdenskrig, hvilket tyder på at pengene var få, da der dengang skulle isoleres i bygningen.

  • 2013

    Nye ejere

    Hotellet overtages af familien Hildebrandt, som i dag er hotellets ejere.

  • 2014

    Starten på noget nyt

    Første renoveringsfase går i gang og dette bliver starten på 21 nye værelser samt totalrenovering af reception og lounge. Bygningsværket og de gamle huse gemmer på mange historier. I løbet af renoveringsprojektet blev mange finurligheder og hemmeligheder afsløret i vægge og konstruktioner, derfor havde bygherren fået sin sag for. Gennem hele forløbet måtte planer og tegninger løbende ændres og tilpasses, da de oprindelige plantegninger, slet ikke stemte overens med det man i realiteten fandt på etagerne. De mange små overraskelser forsinkede processen, men var også grund til grin og sjove historier.

  • 2016

    Navneændring

    Hotel Neptun skifter navn til Hotel SKT. Annæ inspireret af dets beliggenhed, Sankt Annæ Plads. Efter første renoverings etape stod færdig ønskede hotellet at kaste det gamle af sig, både navn og hvad der fulgte med det. Samtidig bliver kommunens byggeprojekt “Sankt Annæ Plads” færdiggjort og indviet. Pladsen fik ligesom hotellet en stor opgradering og den grønne kile blev anlagt med legepladser, petanquebane og bænke. Dette var en del af to større fornyelsesprojekter, hvoraf det første sikrede pladsen mod skybrud. Det andet byggeprojekt var Kvæsthusmolen, der før var kendt som Ofelia plads. Det er en 12.500m2 stor mole, som er tiltænkt til, at større events og sportsbegivenheder kan blive afholdt. Derudover dækker broen over en parkeringskælder, som under havoverfladen har tre etager og kan rumme op til 500 biler.The pier also covers a major parking facility under the surface of the harbor, consisting of three floors that can accommodate up to 500 cars.

  • 2017

    Renovering

    Anden runde af den gennemgående renovering af hotellet fandt sted. Denne gang resulterede byggeprojektet i 99 ny renoverede Deluxe værelser samt en totalrenovering af hotellets restaurant og køkken, som fik helt nyt design. Derudover fik hotellet sin første bar. Hotellet indviede de flotte nye omgivelser og åbningen i september.

  • 2018

    Firestjernet hotel

    Hotel SKT. Annæ blev klassificeret som et firestjernet boutique hotel, og har nu 145 værelser og suiter. Der blev tilføjet 10 totalrenoverede Deluxe værelser og alle hotellets standard værelser har fået en soft renovering. Møbler og design er holdt i en moderne københavner-stil, hvor alt er specielt udvalgt for at bevare hotellets sjæl og historiske charme. Visionen er at skabe oplevelsen af København indefra.

  • 2019

    Afslutning på totalrenovering

    Efter færdiggørelsen af de soft-renoverede værelser, viste det sig hurtigt, at de ikke levede op til, de nu, højere forventninger til hoteller. Derfor besluttede hotellet at totalrenovere de soft-renoverede værelser. Samtidig blev der tilføjet 3 nye luksuriøse lejligheder i hotellets separate bygning på Sankt Annæ Plads 14. Denne renoveringsproces skulle vise sig at blive hotellets sidste i den omfattende totalrenovering, som strakte sig over 5,5 år. I følge UPRADEDPOINT er Hotel SKT. Annæ blandt de bedste boutiquehoteller i København.

  • 2023

    En ny retning

    Hotellet implementerer et online check-in system og en online gæstebog for at forbedre gæsteoplevelsen. Derudover bliver et loyalitetsprogram designet til regelmæssige gæster, så de kan optjene eksklusive belønninger, når de bor på SKT. Annæ. Tagterrassen er blevet moderniseret med et friskt nyt design, hvilket gør den til det perfekte sted til afslapning om aftenen. Shuffleroom har også fået et nyt design, der skaber en rolig atmosfære i de tidlige morgentimer og senere bliver et samlingspunkt, hvor man kan spille shuffleboard eller nyde mad og drikke fra baren.

MØD VORES HOLD AF FANTASTISKE MENNESKER

  • Ejer

    Claus

  • Direktør

    Sofie

  • Teknik

    Tomasz

  • Hotel & revenue chef

    Camilla

  • Housekeeping

    Ela

  • Head Of Marketing

    Oskar

  • Morgenmadstjener

    Rattana

  • Morgenmadschef

    Julie

  • Receptionssupervisor

    Manpreet

  • Marketing koordinator

    Sara

  • Receptionist

    Mary

  • Receptionschef

    Nikolaj

  • Housekeeping manager

    Elizabeth

  • Morgenmadstjener

    Jureerat

  • Morgenmadstjener

    Ratree

Mød vores personale

Bliv en del af SKT. Annæ familien

At arbejde hos os betyder at man bliver en del af familien, og vi er en familie med åbne arme.

Udover at få en ekstra familie, får du som medarbejder hos os også en arbejdsplads, hvor der er plads til personlighed i autentiske og rolige omgivelser. Hotellet har en unik historie og beliggenhed, som vi værdsætter og beskytter.

Hvis det lyder som noget for dig kan du finde ledige stillinger på linket nedenfor.