Kalvebod Bølge
Langs havnepromenaden finder du Kalvebod Bølge, som har badezone, kajakudlejning og mulighed for udendørs træning.
Foto: Dansk Arkitektur Center
Opdateret d. 27. maj 2024
Når sommeren rammer København, bevæger alle sig mod vandet. Meget af byen er omringet af vand, men det er desværre ikke alle steder, man må bade. Gå derfor efter steder med badezoner, som genkendes ved gule markeringer i vandet. Her har vi samlet vores bedste anbefalinger.
Langs havnepromenaden finder du Kalvebod Bølge, som har badezone, kajakudlejning og mulighed for udendørs træning.
Foto: Dansk Arkitektur Center
I Nordhavn, mere specifikt den nyere bydel Århusgadekvarteret, finder du Sandkaj. Her kan du nyde solen og de mange nye caféer, der er i området.
Foto: Visit Copenhagen
Et unikt sted lidt uden for Københavns centrum er Refshaleøen, hvor La Banchina ligger. Her er der masser af liv og god stemning. Der er alt, hvad du skal bruge, med Streetfood-området Reffen som nærmeste nabo.
Foto: Visit Copenhagen
Hvis du godt kan lide at være på dybt vand, skal du tage metroen til Kastrup og finde det iøjnefaldende Kastrup Søbad. Søbadet er trukket 100 meter ud på vandet, og du kan derfor trygt lave hovedspring herfra.
Foto: Visit Copenhagen
For at få sand mellem tæerne skal du lidt ud af byen, og til det anbefaler vi en tur til Klampenborg, hvor du finder den kunstigt anlagte Bellevue Strand, som er designet af den danske arkitekt Arne Jacobsen.
Foto: Visit Copenhagen
En anden strand lidt tættere på hotellet er Svanemøllestranden med en 130 meter lang mole ud i vandet.
Foto: Visit Copenhagen