INFORMATION VEDR. COVID-19

Hotel SKT. Annæ er igen åben for gæster

Vi er glade for at kunne fortælle, at vores hotel har genåbnet sine døre. Under de nye omstændigheder forårsaget af COVID-19, forbliver det vores førsteprioritet at sikre vores gæsters og personales helbred og sikkerhed. Derfor har vi tilsluttet os HORESTAs Covid-19 vejledning ”Safe to visit”, som sikrer, at vi lever op til sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger til gæstehåndtering, rengøring og hygiejne. Som følge heraf, har vi implementeret følgende sikkerhedsforanstaltninger på hotellet for at sikre et trygt miljø for vores gæster og personale:

  • Sikker afstand
    Både indendørs og udendørs har vi indrettet vores hotel, så vi sikrer god afstand mellem vores gæster. Derfor har vi bl.a. opsat afskærmninger i vores reception samt restaurant.
  • Klar information om god adfærd
    Vi opfordrer vores gæster til at holde afstand, og vi har sørget for, at alle gæster har let adgang til at vaske hænder og afspritte hænder i alle vores fællesområder.
  • Grundig rengøring, vask og desinfektion
    Vi gør grundigt rent på hele hotellet flere gange dagligt og desinficerer de kontaktpunkter, mange rører ved. Det gælder bl.a. elevatorknapperne, trappeopgange, dørhåndtag m.m.
  • Sikkerhed for højt hygiejneniveau
    Alle vores medarbejdere har kendskab til myndighedernes anbefalinger og retningslinjer. De sørger for at holde god afstand og har fokus på hygiejne. De har endvidere gennemgået et online kursus heri.
  • Styr på arbejdsgange
    Vi har gennemgået vores arbejdsgange, så vi minimerer tiden, hvor der er tæt kontakt mellem gæster, medarbejdere og leverandører. Vi har udarbejdet en plan for håndtering af tilfælde, hvor der er mistanke om – eller bekræftet – COVID19 smitte blandt vores gæster eller personale.
  • Morgenmad og roomservice
    For at minimere smitterisikoen har vi bl.a. indført ensretning i vores morgenmadsbuffet, placeret håndsprit i hele buffeten samt restauranten, og indført hyppig afspritning af tagtøj i buffeten.