Book

Bæredygtighed

Vi er stolte over at have vores rødder i et land som på trods af dets størrelse, er kendt verden over som et foregangsland inden for bæredygtighed og social ansvarlighed.

Grundet denne rodfæstning har mange bæredygtige tiltag fra start været integreret i måden vi driver vores hotel på. Disse rødder og Danmarks stærke tradition indenfor bæredygtige løsninger og social ansvarlighed udgør et privilegie for vores virksomhed, vores gæster og samfundet omkring os.

Vi er samtidig en del af et erhverv der bruger væsentlige mængder af naturens værdifulde ressourcer som el, vand og varme, og vi er meget bevidste om vores rolle i at bidrage til en grøn fremtid i hotelbranchen.

Som hotel er vores mission og passion at tilbyde rejsende et rum for autentiske oplevelser, afslapning og fornøjelse uden at vores miljø belastes unødigt. Hvis vi som erhverv vil have muligheden for forsat at beskæftige os med denne passion i fremtiden, skal vi være dygtige til kontinuerligt at identificere hvor nye bæredygtige løsninger kan komme i spil. Gennem løbende sparing og samarbejde mellem vores kollegaer i branchen, vores leverandører og vores gæster, kan vi sammen sikre en tilpasning til grønnere standarder i hotelbranchen.

At arbejde med bæredygtighed er meningsfyldt, men samtidigt komplekst fordi bæredygtighed er et vidtfavnende og dynamisk begreb, som kræver fortolkning og specifikation. På Hotel SKT. Annæ benytter vi FN’s Sustainable Development Goals (SDG’erne) som en fortolkningsramme for vores bæredygtige arbejde. Ved at udvælge nogle specifikke SDG’er at fokusere på, kan vi systematisere og fokusere vores arbejde med bæredygtighed. Vi har udvalgt tre SDG’er, indenfor hvilke vi har mulighed for at skabe den største positive forandring: #6: Rent vand og sanitet, #8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, #12: Ansvarligt forbrug og produktion.

Vi bestræber os på at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger til alle aspekter af vores hoteldrift. Derfor værdsætter vi vores samarbejde med “faundit” højt. Det letter processen for de uundgåelige glemte sager, der forekommer på et hotel. Derudover bliver der kompenseret i form af træplantning, når vi får de glemte ting hjem til deres ejer. Fra august 2023 til januar 2024 er der blevet plantet 40 træer, og der er blevet kompenseret for 54 tons CO2 i forbindelse med vores lost and found.

Vi er ikke perfekte, men vi er dedikeret til at forbedre os i takt med at vi bliver klogere i samarbejde med vores omgivelser. Derfor hører vi meget gerne fra dig hvis du har feedback, gode ideer eller tanker som du vil dele med os.

Skriv til os på mail: hotel@hotelsktannae.dk

GREEN KEY

Hotel SKT. Annæ er tildelt turismens internationale miljømærke Green Key. Det betyder at vi skal leve op til internationale miljøkrav for bæredygtig hoteldrift. Miljøkravene opdateres løbende så det sikres at de er konkrete og relevante. Hvert år sikres overholdelse af miljøkravene ved løbende kontrol og godkendelsesprocesser.

Læs mere om Greenkey her.